Tanken med denne side er at få fortalt så meget af Lakkendrups historie som muligt. Alle som kan bidrage med anekdoter og viden fra gamle dage, vil vi meget gerne høre fra. Skriv os en mail eller giv os et ring, så vi kan få stykket så meget sammen som muligt.

Billeder er hjertelig velkommen.

Svenskerne kommer!

Fra Svenskekrigen 1658-59

Af gmd L.J. Duelund, Lakkendrup

En god mils vej nord for Svendborg og lidt vest for Nyborg gl Landevej ligger landsbyen Lakkendrup, udgørende den sydøstlige del af det vidtstrakte Gudbjerg sogn.

Lakkendrup by er i en halvcirkel fra nordøst til sydvest omgivet af vidtstrakte, lave mosearealer, der strækker sig et stykke ind i den nordvestlige del af Brudager sogn, og i flademål udgør ca. 500 tdr. land.

Dette omfattende mosedrag, som i almindelighed betegnes med Sortemosen, er nu så godt som overalt opdyrket, hvortil den i årenes løb flere gange foretagne opgravning og regulering af den såkaldte Sortemoseå i særlig grad har bidraget.

Men i gamle dage, for 1 ca. 200 år tilbage, da endnu intet særligt arbejde var gjort for vandets afledning, lå Lakkendrup by vel gemt bag disse moser og moradser, hvor vandet den meste tid af året oversvømmede store arealer, og hvor vejene bugtede sig frem i de underligste slyngninger efter højdedragene, eller hvor der fandtes lidt fastere undergrund.

Her på disse store fugtige flader førte mængder af vade- og svømmefugle ret et slaraffenliv. Ænderne snadrede i sivene, storken spankede, hvor den kunne nå bund med sine lange, røde ben. Viben boltrede sig skingrende i luften, mens sneppen og bekkasinen med hurtige vingekast skar henover de øde strækninger. Og ifølge sagnene snurrede horsegøgen så længe for de gamle øg, at disse, følgende lyden, sank i moradserne, hvor de snart fik øjnene hakket ud. Også den store rørdrum skal have holdt til her. Den skal have kunnet skrige så højt, at rørdrummen i Hvidkilde sø kunne høre det og give gensvar.

Men det varslede ikke godt, når rørdrummen sådan lod sin stærke stemme høre i de stille nattetimer. Det betød enten krig eller dyrtid, særligt hvis den gav tre stærke stød.

Rørdrummens skrig har rimeligvis lydt her i Lakkendrup Moser i årene 1658-59. I alt fald havde der været grund til det.

Krigen stod for døren og var efter kort tids forløb i fuld gang.

Svenskernes indfald her i landet i 1658-59 gjorde overalt, hvor de kom frem, et stærkt indtryk på befolkningen. Og mindet om de begivenheder, der på en eller anden måde står i forbindelse med denne krig og de fjendtlige soldaters indkvartering hos beboerne, prægede sig så dybt i bevidstheden, at beretninger fra disse trængselsår levede i flere slægtled som mundtlige overleveringer fra forældre til børn.

Det var forud bekendt, at svenskerne nærede frygt for at komme ned på denne egn af Fyn. De var bange for at blive indesluttet ved Sorten Sø og for at blive taget til fange ved de store strækninger af moser, sumpe og moradser, som omgav søen.

Men det svenske rytteri kom alligevel omsider her til Lakkendrup og blev indkvarteret i byen. At de har opført sig som strenge herrer, er også hævet over al tvivl.

Ifølge mundtlig beretning fra en for længst afdød, gammel kone, der atter har hørt om tildragelsen af sine forældre og bedsteforældre, blev beboerne enige om, at hver mand i byen på en bestemt nat og på samme klokkeslæt skulle slå sine indkvarterede svenskere ihjel. Og særlig anføres en gård (nuværende hus matr. Nr 21b) hvor der blev slået mange svenskere ihjel.

Hertil blev benyttet forskellige slags redskaber, hvad man nemmest havde ved hånden, hvilket også kunne være tilstrækkeligt, da svenskerne blev overfaldet, medens de lå i sengene.

Alle ligene blev ført ud i moserne og puttede ned i de dybe huller og tørvegrave. Navnlig påvises endnu i en bestemt mark en lavning (under matr. Nr. 4a) hvor byens ældste tørvegrave skal forefindes. Herfra melder sagnet, at mangen svensk soldat er puttet ned, ikke alene de, der ombragtes ved den foran nævnte begivenhed, men efterhånden, som folk så lejlighed til at rydde en eller anden svensker af vejen, blev han besørget ud i disse.

Et andet sagn går ud på, at under krigen skal en trop svenske ryttere være blevet dreven ud i sumpene, de sank ned og omkom.

En del geværer skal senere være fundet i mosedragene, hvilket altså tyder på, at svenskerne under en eller form har lidt nederlag. Og som et yderligere bevis på det svenske rytteris nærværelse her har i umindelige tid været fremhævet den omstændighed, at der i de nu opdyrkede moser har været fundet små bitte, forholdsvis brede, men tynde hestesko, der altid har været benævnt svenske sko, fordi de er så små, at de kun kan have været anvendt til meget små heste. Sandsynligheden formenes da at være for, at det er de små, svenske heste, som har været beslået med disse ejendommeligt formede sko.

Kilde:http://www.historie.sydyn.dk/steder/Sagn1.html

PS:I følge Kort- og Matrikelstyrelsen er

21.b = Sortemosevej 13 og 4a = sortemosevej 9

Lakkendrup Skole

Af Arne Norsk Nielsen

Lakkendrup Skole i Gudbjerg Sogn er opført 1912 efter tegninger af arkitekt Daniel Rasmussen, Ollerup. Byggesummen androg ca. 16.000 kr., hvoraf staten betalte halvdelen.

Den officielle indvielse fandt sted den 4. september, og et par dage efter begyndte undervisningen af de 31 elever fordelt på to klasser. Som enelærer var ansat lærer Johannes Kristoffer Olsen, som forinden havde været ansat i otte år ved Nordskov Skole på Hindsholm.

Provst Bruun, Hesselager, visiterede Lakkendrup Skole den 16. november 1934, og havde blandt andet følgende bemærkninger:

Skolen ligger i en ret afsides Del af Sognets søndre Side med forholdsvis tynd Befolkning, mest Landbrugere.

Børnene gaar i Skole hver anden Dag. Der var to Klasser med følgende Elevtal:

1. Klasse: 7 Drenge og 7 Piger

2. Klasse: 7 Drenge og 8 Piger

I 2. Klasse, som var i Skole, var 2 Drenge og 2 Piger meget tunge, Resten af Børnene jævnt godt begavede.

Inventaret var godt og velholdt. Kun var det meget uheldigt, at Europakortet var fra før Verdenskrigen, og det var kun til liden Hjælp, at Læreren for at spare Kommunen for Udgift havde tegnet de nye grænser med Farvekridt. Man har efter Visitatsen tilskrevet de lokale Skolemyndigheder om Sagen, og Sogneraadet har lovet i nær Fremtid at skaffe et nyt Kort.

Til Trods for enkelte, paapegede Mangler fik man Indtryk af en interesseret Lærer, som trofast og samvittighedsfuldt arbejder ud fra de Forudsætninger, hans Uddannelse for mere end en Menneskealder siden kan give ham. Udenfor Skoletiden holder han en godt besøgt Aftenskole, i hvilken han underviser i Engelsk.

Fra d. 1. april 1946 indførte man på Lakkendrup Skole, ligesom på de øvrige skoler i Gudbjerg Kommune, forsøgsvis hverdagsundervisning. Da prøveåret var slut, besluttede man på Lakkendrup Skole at fortsætte med ordningen. Hvor børnene efter den gamle ordning gik i skole i seks timer tre dage om ugen, skulle de nu møde hver dag, således at den ældste klasse mødte fra kl. 8-12, og den yngste klasse mødte fra kl. 11-15. Fra kl. 11-12 var der fællestime.

Lærer Olsen fratrådte i 1948 efter 36 års virke ved Lakkendrup Skole. Han efterfulgtes af fru Marie E. Christoffersen, som fortsatte lige indtil skolen lukkede i 1960. Derefter underviste hun yderligere et par år i den nye centralskole i Gudbjerg.

Elevtallet havde gennem de sidste årtier en faldende tendens. I 1960 var der indskrevet 17 elever.

Lakkendrup gl. Skole fungerede fra 1964-1974 som institution for voksne udviklingshæmmede – som en afdeling under ”Elleruphus”. Siden har den været indrettet til privat beboelse.

Sangen om Lakkendrup

Vi har i år erfaret, at der findes en sang om Lakkendrup skrevet over et gammelt sagn. Er der mon nogen, der har teksten og/eller melodien.

25-års jubilæum

Den 12. juni kunne Lakkendrups sommerfest fejre 25 års jubilæum. Det blev en supergod dag med en generalforsamling, som var præget af et godt engagement, en festaften hvor alle sejl var sat til med gratis buffet bestående af lækkert kød og mange spændende salater og en fantastisk flot islagkage.

Samme aften havde vi også Fyns Amts Avis på besøg.

Skriv til os på: bylauget@lakkendrup.dk