Svenskerne kommer!

Fra Svenskekrigen 1658-59
Af gmd L.J. Duelund, Lakkendrup

En god mils vej nord for Svendborg og lidt vest for Nyborg gl Landevej ligger landsbyen Lakkendrup, udgørende den sydøstlige del af det vidtstrakte Gudbjerg sogn.
Lakkendrup by er i en halvcirkel fra nordøst til sydvest omgivet af vidtstrakte, lave mosearealer, der strækker sig et stykke ind i den nordvestlige del af Brudager sogn, og i flademål udgør ca. 500 tdr. land.
Dette omfattende mosedrag, som i almindelighed betegnes med Sortemosen, er nu så godt som overalt opdyrket, hvortil den i årenes løb flere gange foretagne opgravning og regulering af den såkaldte Sortemoseå i særlig grad har bidraget.
Men i gamle dage, for 1 ca. 200 år tilbage, da endnu intet særligt arbejde var gjort for vandets afledning, lå Lakkendrup by vel gemt bag disse moser og moradser, hvor vandet den meste tid af året oversvømmede store arealer, og hvor vejene bugtede sig frem i de underligste slyngninger efter højdedragene, eller hvor der fandtes lidt fastere undergrund.

Her på disse store fugtige flader førte mængder af vade- og svømmefugle ret et slaraffenliv. Ænderne snadrede i sivene, storken spankede, hvor den kunne nå bund med sine lange, røde ben. Viben boltrede sig skingrende i luften, mens sneppen og bekkasinen med hurtige vingekast skar henover de øde strækninger. Og ifølge sagnene snurrede horsegøgen så længe for de gamle øg, at disse, følgende lyden, sank i moradserne, hvor de snart fik øjnene hakket ud. Også den store rørdrum skal have holdt til her. Den skal have kunnet skrige så højt, at rørdrummen i Hvidkilde sø kunne høre det og give gensvar.

Men det varslede ikke godt, når rørdrummen sådan lod sin stærke stemme høre i de stille nattetimer. Det betød enten krig eller dyrtid, særligt hvis den gav tre stærke stød.
Rørdrummens skrig har rimeligvis lydt her i Lakkendrup Moser i årene 1658-59. I alt fald havde der været grund til det.
Krigen stod for døren og var efter kort tids forløb i fuld gang.

Svenskernes indfald her i landet i 1658-59 gjorde overalt, hvor de kom frem, et stærkt indtryk på befolkningen. Og mindet om de begivenheder, der på en eller anden måde står i forbindelse med denne krig og de fjendtlige soldaters indkvartering hos beboerne, prægede sig så dybt i bevidstheden, at beretninger fra disse trængselsår levede i flere slægtled som mundtlige overleveringer fra forældre til børn.
Det var forud bekendt, at svenskerne nærede frygt for at komme ned på denne egn af Fyn. De var bange for at blive indesluttet ved Sorten Sø og for at blive taget til fange ved de store strækninger af moser, sumpe og moradser, som omgav søen.
Men det svenske rytteri kom alligevel omsider her til Lakkendrup og blev indkvarteret i byen. At de har opført sig som strenge herrer, er også hævet over al tvivl.
Ifølge mundtlig beretning fra en for længst afdød, gammel kone, der atter har hørt om tildragelsen af sine forældre og bedsteforældre, blev beboerne enige om, at hver mand i byen på en bestemt nat og på samme klokkeslæt skulle slå sine indkvarterede svenskere ihjel. Og særlig anføres en gård (nuværende hus matr. Nr 21b) hvor der blev slået mange svenskere ihjel.
Hertil blev benyttet forskellige slags redskaber, hvad man nemmest havde ved hånden, hvilket også kunne være tilstrækkeligt, da svenskerne blev overfaldet, medens de lå i sengene.
Alle ligene blev ført ud i moserne og puttede ned i de dybe huller og tørvegrave. Navnlig påvises endnu i en bestemt mark en lavning (under matr. Nr. 4a) hvor byens ældste tørvegrave skal forefindes. Herfra melder sagnet, at mangen svensk soldat er puttet ned, ikke alene de, der ombragtes ved den foran nævnte begivenhed, men efterhånden, som folk så lejlighed til at rydde en eller anden svensker af vejen, blev han besørget ud i disse.