Generalforsamling Lakkendrup Bylaug 16. juni 2012

Mødereferat

 

7. juli 2012

Referent:       Mette Fynbo

 

 

 

1.    Valg af dirigent

 

Susanne Hougaard meldte sig som dirigent.

 

2.    Formandens beretning

Formanden bød velkommen til generalforsamling i Lakkendrupbylaug 2012. Efter vi har flyttet lidt rundt på byfest datoen pga. Brændeskovs byfest, st. Hans aften, og hvornår vores ene vært Bror var hjemme, håbede vi at det hele passede sammen,

Men så kom der lige et sølvbryllup i vejen for Joan og Bror. Da vejret så heller ikke rigtig ville være med os endte det med at vi fik lov igen at låne Bjarne og Helles gildesal – tak for det.

 

Efter sidste års general forsamling holdt vi et lille møde, hvor Mette L stadig beholdt formandsposten med stor hjælp fra Geralda til bla. regnskabet, og Mette F som en rigtig god støtte til alt det der skal skrives ned.

 

Sidste st. Hans forhandlede vi os frem til nye roser og et lindetræ (som der før har stået i krydset ) med Peter Møller fra Svendborg kommune. Den 20 nov. mødte mange frivillige op og vi plantede roserne langs tinge-stenene. Senere satte Mette L også gækker i bedene. Vores aftale med Svendborg kommune om at slå græsset er havnet i det der hedder en rabatordning dvs. græsset bliver slået 6 gange årligt (dog må det det max. blive 25 cm.) + 2 gange slåning omkring pæle og sten årligt. Formanden prøver at kontakte kommunen for at få en bedre ordning.

 

Samme dag satte vi vores 2 nye borde- bænke sæt i vinteropbevaring efter en god gang suppe. Både i efteråret og foråret har vi holdt fælles pandekagebagning på bålpladsen, til glæde for store og små. Tak til Peter for at ha skaffet de fine borde-bænke sæt.

 

Først i februar var vi igen ude at skyde i SG hallens kælder. Der var både kaffe, kage og medaljer med i arrangementet denne gang. Der var kun 13 aktive mod 27 for 2 år siden, til gengæld var der nogle der også prøvede pistol.

 

Sidst i marts have vi en fællesspisning, hvor over 30 mødte op til en god gang nabosnak, over en masse dejlig mad, tak for lån af gildesalen til Helle og Bjarne.

 

Vi har valgt at fortsætte vores hjemmeside, som Susanne styrer – tak for det. Hun har tilbudt at fortsætte med at stå for hjemmesiden. Alle arrangementer annonceres på hjemmesiden og dem der er på mailisten på hjemmesiden får også en mail om det.

Via hjemmesiden er det også lykkes at få gamle medlemmer med igen – og med til sommerfesten – dejligt at se Anette og Brian igen.

 

Til sidst takkede formanden alle dem som slår græs, luger, klipper i roser og slår Kærlighedsstien, opbevarer bylaugets ting, tak for de 2 bænke ved tingepladsen.

 

 

3.    Regnskab

Gennemgang af det godkendte regnskab.

 

4.    Fastsættelse af økonomisk grundlag

Formanden foreslår bibeholdelse af beløbet på 50 kr. pr. voksen og 0 kr. for hjemmeboende børn under 18 år - besluttes

 

5.    Indkomne forslag

Bestyrelsen har undersøgt ølbrygning - men det er ret dyrt så det bliver ikke arrangeret i Bylauget.

 

Bjarne foreslog at lave en aften med vinsmagning - han har en kontakt som dog hovedsageligt har hvidvin. Der var positiv stemning for et vinsmagningsarrangement men måske med lidt mere rødvin.

 

Geralda foreslog paintball.

 

Mette L foreslog en eftermiddag med ”ball s” som er et spil som Idrætsforeningen har hvor man skal kaste med nogle skæve kugler. Det er pladskrævende så det vil nok kræve at vi låner gymnastiksalen. Det kan måske arrangeres i stedet for bowlingturen. Der var positiv stemning for idéen.

 

Geralda foreslår et tema for fællesspisning fx mexicansk, kinesisk – mange var positive for idéen.

 

Brian foreslår at vi kan leje DGI’s vogn med ”lege” fx øksekast mm. til byfesten næste år. Bestyrelsen undersøger pris mm.

 

Magaritta foreslår afholdelse af loppemarked i teltet på legepladsen. Magaritta og Marianne går videre med at se om det er muligt at planlægge sådan en dag.

 

Skal datoen for byfesten fastholdes som sidste weekend ved skoleferien? Den skal i hvert fald ikke falde sammen med Brænde Skovs byfest.

Det besluttes at flytte sommerfesten til 2. lørdag i juni fra 2013 med over 2/3 af de fremmødte. Dette er en vedtægtsændring. Vedtægterne tilrettes og lægges på hjemmesiden.

 

6.    Valg af

-       Bestyrelsesmedlemmer jvf. §7 (på valg er Mette Lauritzen, Geralda og Mette F er ikke på valg)

Mette L ønskede genvalg, ingen andre stillede op, Mette L er genvalgt

 

-       Bestyrelsessuppleant jvf. §7 (Charlotte Nielsen ønsker genvalg)

Charlotte ønskede genvalg, Marianne stillede også op, Marianne er valgt

 

-       Revisor, revisorsuppleant jf. §5 (Torben er revisor og Per er revisorsuppleant, ingen valg i år)

 

7.    Næste års sommerværter

Bror og Joan vil gerne være værter. Mette L tjekker datoen med dem.

 

 

8.    Eventuelt

 

Alle tjekker lige om deres mailadresse mm. står rigtigt på hjemmesiden - ændringer meldes til Susanne via hjemmesidens mailadresse.

 

Bjarne - Skal vi igen gå tilbage til en menu med kød som kan bestilles på forhånd? Men det giver meget arbejde for få mennesker. Der var mest stemning for at bibeholde maden som i år hvor man selv medbringer kød til grillen og nogle melder sig til at lave salat, kartofler og brød som man så betaler for.

 

Hoppeborgen var aflyst i år.